FMS: FarOut - Friluftsland MultiSport 2004, Sverige. 27/28. august 2004 

Klar til start i regnen

3 galninge i det svenske
Rune var tovholder på FMS 2004 som kort fortalt går ud på at FarOut og Friluftsland ville arrangere et adventurerace i Sverige.
Vi fik at vide vi skulle stille op i Fields og derefter ville der være transport til Sverige hvor løbet startede. Vi havde en smule panik da vi var forsinkede pga uheld på motorvej, men det viste sig at det var alle andre også.

Deltager indtegner O-løbs rute.

Løbet starter
Vi fik gjort os klar til motions distancen mens det bliv dårligere og dårligere vejr... som endte med øsende regn, fedt.
Ved 21 tiden blev kortene udleveret og vi kom ud på en cykeltur i regnen, men vi var ved godt mod så det var lidt ligemeget. Der var nogle nedkørsler på skovstierne som var ret sindsyge, dels pga det regnede så meget, dels fordi det var mørk nat og eneste lys var pandelampen, men ikke mindst fordi det gik rigtig hurtigt (min cykel computer registrede 64,6km/t som tophastighed). Men det gik godt og især i starten lå feltet meget tæt, så man kunne tit se for/baglygter fra de andre deltagere.
Kresten ved skiftet mellem MTB og Kano.

Vi gør os klar til kanoturen. Rune, Kresten Thomas.

Efter ca 30km cykling rundt til de forskellige poster kom vi til et sted hvor vi skiftede cyklerne ud med kanoer og sejlede en kort tur hvorefter vi skulle løbe et lille orienterings løb. Især post 3 gav os store problemer men Rune var stædig og fandt den tilsidst, mener også vi havde lidt problemer med post 6. Vi var ved at være lidt trætte på det tidspunkt. Men da vi endelig kom tilbage til kanoerne og fik sejlet tilbage til cyklerne var næste event at følge en rute markeret med reflekser med forskellige genstande som skulle huskes (mindst 35) og genfortælles ved rutens slutning. Pænt svært når man er træt, men vi klarede det.

3 timers søvn
Derefter var der en tvungen 3 timers pause. Klokken var nu 0635 og vi fandt hurtigt et sted hvor vi kunne sove. Jeg havde kun et spaceblanket men var så træt at jeg sov med det samme selv om det var koldt. Thomas fortalte senere at en ræv havde været forbi og snuse til hans energibar hvorefter den havde taget benene på nakken. Vi havde vist misforstået længden af pausen eller også var vi bare for langsomme, for der gik 3 timer 30 minutter før vi kom afsted igen.

Vi skulle nu ud på en længere kanotur som skulle blive helt fantastisk pga godt vejr og lidt søvn. Der var ingen problemer med navigationen blandt de små øer, kun en enkelt overbæring tog lidt på kræfterne. Fremme ved posten afleverede vi kanoen og skulle derefter løbe hele vejen tilbage til cyklerne igen. Hvis jeg huske rigtigt var det ca 20km, men på et tidspunkt var vi virkelig lost og ved et lille mirakel fandt vi et kort som viste der var laaaaangt hjem :-(
Nå, men der var jo ikke noget at gøre så vi kom videre og kom godt brugte frem til vores cykler. Både jeg og Thomas (hvis træning var "et par fodbold kampe") snakkede om at vi nok måtte stoppe efter næste post, men da vi kom frem sagde de vi nok lige kunne nå de næste 3 poster inden tidsgrænsen. Desuden skulle "vi jo den vej" når vi alligevel skulle cykle tilbage til mål, så op på cyklen og afsted kom vi. De sidste kilometer var noget af en kamp og der var nogle laaaang seje bakker. Men efter 19 timer og 6 minutter kom vi i mål, godt slidte, men efter lidt mad og 5 minutter på bænken besluttede vi at køre hjem med det samme for at sove ordenligt.

Skift til MTB.

Konklusion
Det var et rigtig godt løb som gav os en masse erfaring. Vi fungerede meget godt sammen selv om vi ikke kendte hinanden specielt godt. Personligt var det også det der skulle til for mig efter den dårlige oplevelse til DGI Racet hvor jeg gik helt kold på cykelen.
Det må prøves igen en anden gang!

Facts
Løbets længde: Elite distance:
ca. 40 km løb
90 km mtb
15 km kano
Motion distance:
ca. 25 km løb
70 km mtb
10 km kano
Tider: 19:06:53 timer. Fik ikke alle poster, men tæt på.