|
F.E.M: Fjällräven Extreme Marathon, Danmark
En beretning om to rookies tur
Nogle måneder tidligere hørte Daniel om Fjällräven Extreme Marathon og vi blev
enige om at vi skulle prøve at se hvad det var for noget. Kort fortalt er det
et orienterings løb fordelt over to dage hvor man er mere eller mindre
selvforsynende. Der findes tre distancer: 15, 35 eller 70 kilometer som man
løber i hold af to personer.
Træning? Hvaffer en træning?
Hvor meget Daniel trænede ved jeg ikke, men har indtryk af det alligevel var en del mere end mig :) Jeg har selv haft noget O-lære igennem kompagniet, men aldrig været så god til det og Daniel så vist sit første orienteringskort om tirsdagen og løbet startede så om lørdagen. Men det skulle da ikke stoppe os!! Vi fik lige købt lidt udstyr og lånt nogle forskellige ting vi skulle bruge og så var det afsted på 35km ruten. Løbet starter
Den 31. Maj 2003 starter løbet og vi er der i god tid. Efter en del venten
kommer vi i gang, klar til check-in og her får vi de sidste detaljer fra
løbs-ledelsen. Starten går og alle holdene har snuden nede i kortet for at
finde ud af hvor vi er og hvor post 1 er henne. Det går fint indtil jeg kommer
til at vælge en forkert sti i et kryds (en rigtig klassiker *g*) som lige giver
lidt ekstra i benene.Bakkerne var lidt større end i det sjællandske men de skulle vise sig at blive meget værre. Ved post 8 bliver vi dog lidt overraskede da posten ligger på den anden side af en bred å! Vi havde fået at vide der kunne være vandpassager, men regnede med vi "kun" skulle vade over men der var lidt for dybt. Nå, men af kom tøjet og jeg klippede posten. På vej til næste post sendte jeg det skumle he-he-jeg-ved-hvad-i-skal-om-lidt smil til et andet hold på vej ned til posten. Resten af turen (13 poster ialt fordelt over 15km) gik fint og vi havde vist en 14. plads da vi kom ind. Derefter var det tid til at spise, hvile og sove. Her opdagede jeg at mange af de andre vist havde prøvet noget i samme stil før. Deres telte var små, deres mad hurtigt lavet og alle mulige gadets som hverken fyldte eller vejede noget, kort sagt funktionelt udstyr til formålet. Dag to
Konklusion
Nu hvor der er gået nogle dage kan jeg konkludere en ting: Det kræver mere
træning og forbedrelse!
Trods stive ben, insektbid, slidsår m.m. vil jeg stadig sige det er en
fantatisk oplevelse og vi er blevet nogle erfaringer rigere. Vores placering er
ikke noget at råbe hurra for, men taget i betragtning at jeg klarede det på min
grundform, Daniel næsten ikke havde set et kort før og at vi nok havde for
meget eller det forkerte udstyr så er det nu okay gået.
Facts
|
|||||||||||||||||||||||