Dag 1 29/6-01

Vi skulle med toget kl. 11.00 fra Hovedbanegården så vi måtte stå rimelig tidligt op. Selvom vi havde pakket blev der alligevel lidt stres på for at få det hele med, efter lang tids planlægning var det fedt at vi nu endelig kom afsted. På Hovedbanen fik vi lidt at spise og købte lidt mad til turen. Jeg havde planlagt at købe en lille flaske whisky til hyggestunder, men det glemte jeg desværre så de små glas kunne jeg smide ud. Vi skiftede tog i Malmø og fik nogle gode sæder, men kom til at sidde ved siden af nogle andre danskere, en ungdomsskole, som skulle samme sted som os, de var ”virkelig” morsomme.. I Stockholm skiftede vi tog igen og skulle have liggepladser resten af vejen. Vi delte kupe` med 2 andre danskere der skulle vandre i det samme område som os, blot en anden rute, de var vist temmelig erfarne og vi fik en god snak om oplevelser og udstyr. Vi gik alle rimeligt tidligt til køjs, men det var svært at falde i søvn, så jeg lå længe og nød udsigten der langsomt skiftede karakter.

Dag 2 30/6-01

Allerede kl. 06.30 stod vi op, jeg havde glædet mig til noget morgenkaffe og samtidig nyde udsigten, måske kunne man være heldig at se en elg el. lign., men det så vi nu ikke. Kl. 11.00 var vi fremme i Abisko. Det var en temmelig stor fjeldstation og vi så os lidt omkring og fik den nyeste information om manglende broer og hvor det var svært at gå osv. Jeg skulle også købe et fiskekort så jeg kunne fiske med god samvittighed, det kostede 175 kr. for en uge. Derefter skiftede vi tøj og gjorde os klar til at tage afsted. Vi vejede også vores rygsække- mellem 25 og 30 kg, det var lige i overkanten. Vi havde planlagt at gå mod Lapporten og ikke ad Kungsleden, vi havde lidt problemer med at finde den rigtige sti, men fandt så et skilt der pejede mod Njagajårri, det skulle være på vej mod Lapporten. Efter 2-3 km så jeg vi var på vej mod en stor sø, den skulle slet ikke ligge der så vi var nok gået forkert og måtte gå tilbage igen. Vi fandt heldigvis den rigtige sti til sidst- det startede jo godt! Det første "kendemærke" vi kom til var en offerplads, jeg ville have set nærmere på den men opgav da den lå på en bakketop med en stejl bagside, så man havde måttet gå tilbage samme vej man kom op. Vores mål den dag var Lapporten, vi kunne se den hele tiden, men den så ikke ud til at komme nærmere. Det gik jævnt opad hele vejen så det var rimelig hårdt og eftersom det var temmelig fugtigt i området begyndte myggene også at være en mindre plage. Vi drak så meget vand vi kunne for det var også varmt og jeg svedte volsomt. Kl. 19 var vi fremme ved den majestætlige Lapport, det var svært at finde en ordenlig plads til teltet, så vi besluttede at spise først. Det blev noget karrygryde med loganbrød, jeg selv havde bagt!, og dertil en god spegepølse. Desværre kom jeg til at skære mig i tommeltotten!!, det synes Lars og Kresten var meget morsomt. Vi gik videre da vi havde spist, jeg med forbinding på fingeren, og vi fandt hurtigt en rimelig teltplads. Vi krøb i soveposen ved 22 tiden.

Dag 3 1/7-01

Kl. var vist omkring 10 inden vi kom op, skyerne hang lavt, men der var alligevel blå himmel at skimte, det så ud til at blive en god dag. Inden vi går studerer vi altid kortet godt og det ser altid ud til at blive lettere end det er, det gjorde sig også gældende for denne dag. Det gik ellers vældig fint i starten og vi forsøgte at skyde genvej eller i hvert tilfælde skære ruten lidt af ved at gå højere oppe på fjeldsiden end vi først havde tænkt. Da vi så skulle over et vandløb indså vi at den eneste mulighed var at gå helt ned i bunden af dalen for at finde et egnet vadested. Her måtte Kresten skifte til sandaler for at komme over, Lars og jeg har lange skafter på vandrestøvlerne så vi forsøgte at komme over med støvlerne på, det tog som sædvanligt lang tid. Derefter blev det rigtig hårdt, vi måtte gå gennem meget højt og kraftigt krat et godt stykke inden vi endelig fandt en sti. Efter en halv times vandring på stien var der som så mange andre steder en stor sten, et passende hvilested, men en stor mågelignende fugl (jeg ved ikke meget fugle) havde lagt beslag på stenen og havde ikke tænkt sig at dele pladsen, men vi vandt dog retten til sidst. Hele dagen havde vi set en masse lemminger, de løb ofte et par meter foran os på stierne inden de forsvandt ind mellem sten eller i deres huller. Det var efterhånden blevet tid til at få noget mad, vi tog hver en pose frugtgrød, det smagte herligt. Serveringsforslag: Klip et hjøne af posen, tryk derefter posens indhold direkte ind i munden, det er guf!! Selvom jeg havde håbet på at gå lidt længere den dag, slog vi lejr med udsigt over Rautasjaure, det var en storslået udsigt over den store sø og fjeldende omkring samt flod og sø-deltaet. Efter vi havde slået teltet op, skiftedes vi til at tage et bad i et nærliggende vandløb. Det var virkelig koldt, men dejligt bagefter. Vi havde ikke set et menneske hele dagen, men nogen havde imellemtiden sat deres telt op med udsigt over vores bad, så de fik sig nok en "kikker". Vi gad ikke lave noget aftensmad, så vi delte en plade chokolade inden vi lagde os. Lidt senere begyndte det at regne voldsomt.

Dag 4 2/7-01

Det regnede hele natten og formiddagen med, indtil omkring middag. Desværre holdt teltet heller ikke helt tæt, det dryppede lidt hist og her, heldigvis mest i apsis. Vi stod op lige så snart det var tørvejr og kom afsted omkring kl. 13. På grund af den megen vand var de mange små bække blevet til åer og stierne blevet til vandløb og små vandfald. Så vi var glade for vores støvler der heldigvis holdt tæt. Vi kunne se fodspor i mudderet, så nogen var gået i forvejen, det var nok vores venner fra i går, for deres telt var væk da vi stod op. Vi havde tænkt os at nå frem til Mårmastugan den aften, selvom der kun er to bænke i hytten, skulle vi nok kunne være der alle 3. Der lå en hård dag foran os. Det blæste godt, så det gav os den fordel at der ikke var mange myg, det havde ellers været en plage de foregående dage. Vi skulle over to broer og det er godt at have nogle delmål på en lang tur. Efter den første bro holdt vi spisepause, det var et smukt sted med en rivende flod og et fjeld i baggrunden der mindede om en vulkan. Der var kun et par km. til den næste bro, derefter blev det hårdt. Først gik det op i en uendelighed og derefter ned igen, vi mente vi var kommet på en forkert sti idet vi ikke kunne se en grund til vi skulle ned til floden igen. Så vi kravlede om igen, men fandt ikke nogen sti deroppe, kun en masse sumpet græs der var umuligt at gå på, så vi måtte kravle ned igen!- sikke en masse spildte kræfter. Herefter bestod terrænget mest af bække, sump og stenblokke. Det var hårt at vandre her og det begyndte igen at regne let og temperaturen faldt dramatisk. Vi skulle igennem et par kraftige elve, i den ene var strømmen for stærk til vi turde gå igennem, istedet fandt vi en snebro lidt oppe, vi var enige om den så holdbar ud- og det var den heldigvis. Det blev hele tiden koldere og regnen gik over i slud, det blæste også mere nu. Vi kunne efterhånden se hytten i horisonten og det hjalp med til at holde humøret oppe. Det sidste stykke var blokterræng, det var virkeligt dårligt underlag og det kræver stor koncentration at gå her og vi var meget trætte. Endelig var vi fremme, men desværre var hytten optaget af de andre- det burde vi have gættet. Vi måtte finde en teltplads og det er ret svært i sådan et terræng. Klokken blev omkring 23 inden vi fik spist aftensmad, vi spiste dobbelt ration frysetørret og brød, det havde vi fortjent. Vi havde nok lidt ondt af os selv og tænkte knap så pæne tanker om dem der fik hytten i stedet for os. Vi sov godt.

Dag 5 3/7-01

Jeg vågnede ved 8-9 tiden og lå og ventede på at hytten skulle blive ledig, vi havde nemlig bestemt at blive her hele dagen, vi kunne godt trænge til en fridag. Ved 10 tiden gik Kresten ud for at kikke- de var væk, så var det bare om at springe i tøjet og komme indenfor. Lars og Kresten sov det meste af dagen, lidt kedeligt synes jeg, så jeg kikkede mig omkring og det var virkeligt et alpint landskab vi var omgivet af. Kun nogle græsser og enkelte ensomme små blomster voksede her, sneen lå også stadig meter højt flere steder. På et tidspunkt begyndte det at blæse voldsomt, jeg fik vækket de to andre så vi kunne få teltet reddet. Da vi havde taget den første pløk klarede vinden resten, fire sek. Efter stod vi med teltet blafrene i orkanen, pløkkerne var alle revet op. Det var umuligt at pakke teltet ordenligt sammen, så vi kunne bare bære det ind i hytten og vente på bedre vejr. Desværre var to af teltstængerne blevet bøjet i vinden, men vi fandt vistnok alle pløkkerne. Vi spiste rigeligt for at få depoterne fyldt op, masser af mysli til morgen, logan brød til frokost og chili-con-carne med nudler til aften. Vi havde også god tid til at lave kaffe, kakao og solbærtoddy. Jeg var den eneste der skulle have kaffe, men det var dejligt efter et par dage uden. Vi planlage at stå tidligt op næste dag, så vi gik tilsvarende tidligt til ro.

Dag 6 4/7-01

Fra Mårmastugan skulle vi gå til Vistasstugorna, det var ikke så langt, men vi skulle forcere et rimeligt højt pas. Vejret var blevet meget bedre og vi startede dagen i solskin. Mod toppen af Vassacokkha havde vi en pragtfuld udsigt til Moarhmmaglaciæren. Vi skulle op i 1600 meters højde, men det var kun 4 km fra hytten hvor vi startede, så vi var stadig friske. Stigningen var ret stejl og visse steder var det svært at finde en sikker rute, jeg kom også på afveje flere gange og måtte vende om og prøve igen et andet sted. Da vi nåede toppen blæste der en forfriskende vind, vi var blevet noget svedige på ryggen, så vi tog et lille hvil mens vi nød udsigten og et stykke chokolade. Nu skulle vi så bare ned på den anden side, men det var lettere sagt end gjort. Nedturen gik ad store stenblokke, hvilket gjorde det besværligt og farligt, da man ofte måtte springe og hoppe fra den ene til den anden. Nede i bunden skulle vi vade et stykke ved søen Vassajævri, der var stadig is på vandet flere steder, så det var dejligt koldt og smagte herligt. Herefter var der en let stigning op til snegrænsen på Vassanjunnji. Oppe ved sneen var der meget mudret og vi sad flere gange fast når vi fik støvlerene trådt igennem overfladen. Vi stod et stykke tid og nød solen, og det iøvrigt fine vejr. Herfra gik det stort set nedad det meste af turen frem til Vistasstugan. Rundt om Vassanjunnji havde vi et fantastik syn ned gennem Visttasvaggi, en lang dal der strækker sig helt ned til Nikkaluokta. Da vi var ca. 4 km fra Vistasstugan mødte vi de første mennesker siden Mårmahytten, det viste sig at være værterne på Vistasstugan. De var ude for at kikke på fugle. Lige inden vi nåede frem lykkedes det os at fare vild, vi kom at følge et dyrespor i stedet for stien. Vi kom ind i en tæt birkeskov, men min stædighed ville ikke tillade at vi gik tilbage, selvom det nok havde været nemmest. Vi kom dog frem tilsidst. Nu var spørgsmålet så om vi skulle slå teltet op, eller købe os til en blød køje...Vi valgte den nemmeste og mageligste løsning. Det var efterhånden blevet på høje tid til at få et bad, så vi skiftedes til at gå ned til det store vandløb/flod Vistasjokka. Det var dejlig koldt og tiltrængt at få vasket kroppen. Da Kresten var i vandet kom der to gående på broen lige over ham, så han prøvede at forsvinde i den en meter kolde vand. Vi fik også handlet lidt, bl.a 9 dåser cola. Vi snakkede en del med vores vært, det er altid rart at få de sidste meldinger om hvor man kan gå og specielt hvor man skal holde sig fra. Det mangler ofte en bro eller to i forhold til kortene. Der kan også ligge så meget sne, at man skal have ski på for at komme frem, også selvom vi nu er i juli måned. Vi fandt også ud af der manglede en bro, men man kunne muligvis vade et stykke længere oppe. Det var lækkert at hoppe i en redt seng.

Dag 7 5/7-01

Da vi stod op regnede det igen, men vi er optimister, selvom det ser meget sort ud, når vi kikkede mod vest. Vi skulle mod øst og derefter syd den dag og vejret kan være meget forskelligt fra den ene dal til den næste. Kl. blev 11 da vi kom afsted og vi gik i et raskt tempo, for stien var rimelig god de fleste steder, bortset fra det var noget smattet. Vi skulle gå de første 5 km langs med Visttasvaggi, et kraftigt vandløb og derefter over en fin bro. Nu begyndte det at regne kraftigere, så vi tog regntøjet på og pakkede vores rygsække ind. Det er i øvrigt en rigtig god ting at have et overtræk til sin rygsæk, det kan varmt anbefales. Vi kom ind i en tæt birkeskov inden det gik opad, en kort, ca 2 km, men stejl stigning. Da vi næsten var oppe, viste den flotteste og mest fuldendte regnbue sig. Den var ikke langt væk, så vi kunne se den fra ende til anden. Den stod vi længe og kikkede på, specielt Kresten var meget betaget af fenomenet. På den anden side af toppen var det en rask travetur nedad. Vi kom til den lille hytte Kaskasvagge sidst på eftermiddagen. Vi kravlede indenfor og lavede noget mad, men her var koldt og jeg havde ikke lyst til at blive. Et stort vandløb fossede lige udenfor, vi skulle over, men det var her broen var væk... Der var en blandet stemning om hvorvidt vi skulle fortsætte eller ej, Jeg ville gerne fortsætte og gik ud for at se om man kunne komme over. Jeg gik 3-4 km op langs Gaskkasjohka som vandløbet hedder, det så sort ud længe, men jeg fandt et sted der så nogenlunde ud. Jeg fik ikke afprøvet det inden jeg gik tilbage. Jeg så en pæn flok rener og nogle samer der havde slået lejr på den anden side af åen / floden. Jeg havde været væk 1-2 timer da jeg kom tilbage med de glade nyheder. Der var ikke den store begejstring, men efter en gang varm blåbærsuppe, fik jeg dem ud af poserne. Vejret var blevet lidt bedre, det var stadig hundekoldt, men det regnede ikke mere. Vi kom så hen hvor jeg mente vi kunne komme over, det ku` man ikke... Så må man jo fortsætte, vi skulle helt hen til udspringet ved gletchieren før vi turde prøve. Det tog mindst en halv time at krydse, vi var glade da vi endelig var kommet over. Det var lige 5 km frem og så 5 km tilbage til der hvor broen burde have været. Klokken var nu snart midnat, man tænker ikke så meget på tiden når solen skinner hele døgnet, men man kan alligevel ikke lade være med at smile, når man kommer til at kikke på uret. Underlaget var dårligt som sædvanligt, det gælder om at have ordenligt fodtøj, jeg trådte flere gange over på anklerne, men blev redet af relativt stive støvler. Vi skulle nå Tarfalsstugan inden vi kunne få noget søvn, for her var der absolut ikke noget sted at slå teltet op. Det var blokmark og det lignede et landskab fra en anden planet. Det så ikke så hårdt ud på kortet, men det var det, en lang lang sej stigning inden vi nåede toppen og kunne gå ned igen mod vores overnatningssted. På toppen af kammen fik vi en utrolig udsigt over Sverigs mest alpine landskab. Vi var desværre næsten for trætte til rigtigt at kunne nyde det. Bl.a kunne vi se Kebnekaises nordtop og flere gletchiere der ålede sig ned mod Tarfala. Kl 5 om morgenen kunne vi endelig få støvlerne af. Det var en stor fornøjelse.

Dag 8 6/7-01

Vi fik lov til at sove til kl 12, inden værten kom og jagede os op. Han kunne ikke forstå vi kunne sove så længe... Vi fik en snak med ham senere og så kunne han godt forstå vi var lidt trætte. Vi måtte dog betale 200 kr for at have "overnattet" der. Det var blevet et smukt vejr, vi sidder længe på trappen og nyder omgivelserne, det er storslået og vi tager en del billeder. Der kommer en hellikopter med turister eller videnskabsfolk, der ligger en forskningsstation ved siden af, vi fik en forklaring, men husker ikke helt historien. Kebnekeisefjeldstation lå kun omkring 8 km derfra og det var nedad næsten hele vejen. Dagen før havde vi gået over 30 km, så det her er jo ingenting. Det er nu mange gange ligeså hårdt at gå ned, især når det er store sten man går på, man kan hurtigt få overbelastet sine ankler og det gjorde jeg den dag. Vi svedte vildt da det var temmeligt varmt, men der var heldigvis masser af koldt vand langs stien. Vi var fremme først på aftenen, vi mødte de to danskere vi sad sammen med i toget, de var vist ved at skulle gå, vi fik lige vekslet et par ord. Vi vejede vores rygsække for sjov og som det anede mig vejede min lidt rigeligt- 30 kg, præsis som da vi startede. De andre vejede henholdsvis 20 og 25 kg L. Det vil sige vi havde spist 15 kg. Vi besluttede at inlogere os, så kunne man få et varmt bad der var med i prisen, vi tog det billigste, 200 bobs pr mand. Der var nogle tilbud der var langt dyrere. Vi spiste i deres restaurant, en rigtig god laks og to store fad. Det er en meget stor fjeldstation med rigelige muligheder for at købe sig fattig, men vi kunne ikke stå for deres slikafdeling, så vi lå og spiste guf i køjen inden vi faldt i søvn.

Dag 9 7/7-01

Egentlig var det meningen vi skulle have været på topbestigning idag, men jeg havde ondt i anklerne og jeg tror også de andre var tilfredse med vi tog en fridag, de sov ihvertfald det meste af dagen. Vi havde fundet et godt sted til teltet, der var mange der lå i telt lige omkring os, for det var lige udenfor betalingszonen. Jeg brugte formiddagendagen på at kikke nærmere på hele anlæget og læse aviser, der var vist ikke sket noget særligt derhjemme. Der var et stor bibliotek med spændende bøger om naturen osv. Vi spiste vores middag i det fri, for vi havde stadig en masse mad tilovers, vi suplerede med lidt fra butikken, da vi ikke synes vores eget var så spændende mere. Om aftenen var vi til lysbilledshow og informationsmøde for dem der ville med på topturen dagen efter. Det kostede vist 200 kr, man fik en dagsæk udleveret og man skulle huske at have handsker og regnbukser med. Dagen efter fandt vi ud af hvorfor. Vi skulle samles kl 9 næste morgen.

Dag 10 8/7-01

Der skulle tankes godt op, så vi spiste et godt måtid fra bufeten, jeg købte en færdiglavet madpakke med lidt forskelligt. Lars og Kresten synes ikke det var nødvendigt, det var vist prisen der afholdt dem. Der mødte 20-30 mennesker op, en blandet flok i alle aldre. Vi lægger ud i adstadigt tempo, lige lovlig langsomt i forhold til hvad vi var vant til. Det beggynder efterhånden at blive stejlt og der skal vandres en del i sne, hviket kan være anstrengende hvis man synker dybt ned. Nogle enkelte vender om, bl.a en vi havde smilet lidt over med sin Rambo kostume. Hans kone og 2 børn på 10-14 år klarede turen fint. Der var en lang vandring over en snedækket gletcher, man skulle passe på ikke at falde i en sprække, men vi advarede hinanden når der var fare. Vi klatrede et par hundrede meter med reb, ikke en svær klatring, men godt alligevel at rebene var der. Det sidste stykke mod toppen var i sne og på is. Selve toppen er en gletcher som langsomt bliver mindre. Der var naturligvis en storslået udsigt fra toppen. Vi kom på toppen i små hold, da den har begrænset plads, guiden der talte stort set perfect dansk, fortalte lidt om omgivelserne, mod vest Norge og mod syd det store Sarekmasiv osv. Vi kunne se fantastisk langt, det er kun meget sjældent så klart vejr. Sarek står iøvrigt på min kalender som det næste mål. Det gik samme vej tilbage igen, indtil guiderne havde en overraskelse. Vi skulle køre på røvkane det meste af vejen. Derfor regnbukser og hansker i rygsækken, det var virkelig sjov og man kunne få helt vildt fart på. Jeg tror jeg havde de bedste regnbukser, på et tidspunkt da jeg skulle overhalede Lars, satte jeg hælen i den hårde sne og gav ham så meget sne i nakken jeg kunne nå, inden jeg suste forbi... fedt. :) Det var en alletiders tur i godt vejr.

Dag 11 9/7

Målet var noget og vi tænkte vel mest på at komme hjem. Vi havde omkring 25 km vandring til Nikkaluokta der er et lille samersamfund. Derfra går der bus til Kiruna. Vi gik vel hvad der kan betegnes som ildmarch, alt hvad remmer og tøj kan holde. Det er dejligt at strække ordenligt ud !! For de dovne er der en færge der kan transportere en de ca 6 km, det valgte vi. Det kostede vist 180 kr.!!- pr mand!! Nå skidt nu skal vi bare hjem. Der hvor færgen ligger til havde, jeg tror det er færgemandens kone, stavlet en rensdyrburgerbar på benene, så kunne de lige vride de sidste penge ud af turisterne inden de nåede civilisationen. Det skulle vi nu ikke have noget af, vores kontantbeholdning var næsten sluppet op. I Nikkaloukta var der et fint turistcenter, vi købte en is medens vi ventede på bussen. Fra Kiruna tog vi toget til Abisco, vi lejede et sommerhus hvor vi overnattede. Vi havde god tid til at tænke tilbage, det har helt sikkert været en af mine bedste ture til Nordsverige, nok den bedste. Der var gode udfordringer iform af vanskeligt terræng og lange dagsmarcher. Samtidig havde vi tid til hviledage når vi synes vi trængte. Vejret var lidt blandet, men det er hvad man må regne med. Man husker altid bedst de gode stunder og dem er der langt flest af. Tak for denne gang Nordsverige, vi ses igen. Det er helt sikkert.