Dag 1. 29/6 2001

Dagen startede for os kl 0800. Kresten havde sat vækkeuret. Jeg havde dog svært ved at sove i varmen så jeg stod op kl 0600. Jeg håber i skrivende stund at det vil hjælpe mig til at sove bedre i nat da vi skal sove på toget. Senere.... Vi er fremme kl 1100 imorgen. På denne tur har vi indtil videre kun mødt danskere på toget.

Dag 2

Vi stod op kl 0730 og spiste lidt morgenmad. Tiden frem til Abisko fjeldstation gik hurtigt, da alle var spændte og kiggede ud af togvinduet flere timer før vi kom frem. Vi tilbragte kun kort tid på fjeldstationen og tog afsked med civilisationen Kl 1330. Desværre fulgte vi en sti der gik en anden vej en den planlagt så vi måtte gå en del tilbage, og flere timer blev revet ud af vores planlægning. Ruten var hård og jeg måtte sande at min form, var mere i retning af kageform end topform og ikke stod til mål med de andre, vi måtte holde tempoet nede for at jeg ikke skulle kaste mine lunger op. Men jeg fatter mod, og ved at den nok skal komme inden længe. Det lykkedes dog at komme frem kl 2300. Vi spiste lidt mere end planlagt, det havde været end hård stigning for os alle. Udmattelsen kunne læses i alles øjne. Trætheden fik fejlprocenterne til at ryge i vejret. Jesper fik sikret sig to knivsår i fingeren da han skulle skære sig en salamipølse. Men søvnen var sød, og kroppen tog vel imod hvile.

Dag 3

Kl 11.11 startede vi fra lapporten. Turen gik hurtigt på dette stykke, og vi tilbagelagde en god fart/distance. Udsigten var virkelig god, og vi holdt godt med pauser da vi havde tid nok, og for at spare lidt på kræfterne, som vi nok skulle få brug for. Mine ben klarede dagen fremragende, som tildels skyldes at der ikke var nogen større stigninger. Vi tog en pose æblegrød hver, som smagte helt fortræffeligt, vi kunne sagtens have spist mere af det. Vi kunne mærke energien fra maden næsten mens den gled ned, det kan kun anbefales, og i de sølvfolier de kom i holdt poserne næsten mærkeligt kolde. Det hårdeste ved den dag var noget busk terræn som virkelig tærede på kræfterne, som jeg ikke kan huske at have stødt på før, det mindede om højt sejt lyng, vi var også uden sti et godt stykke. Vi slog lejr ved den bedste udsigt man kan ønske sig ca kl 2030. Vi spiste noget kylling i karry, jeg var ikke så vild med det.

Dag 4

Humøret var temmeligt lavt da vi stod op, det havde regnet hele natten, men det stilnede af kl 1300. Vi pakkede hurtigt og begav os afsted. Vi passerede to broer i rekordtid, og fik os en bid brød. Derefter gik det opad, mod mårmastugan. Turen blev hård, rigtig hård, stejle klipper, bjergmasse, vandløb, det var min hidtil værste del af turen, mine ben havde opgivet på halvvejen og kun ved at gå på mere en psyken egentlig ville tillade kunne jeg komme frem, jeg gik mange timer uden egentlig at have kræfter til mere end bare trække vejret, det er ikke noget jeg ønsker at opleve igen, men rart at vide at jeg kan presse mig selv så hårdt, som de siger, et skridt ad gangen.... Desværre var hytten fuld, så vi måtte sove i teltet. Vi fik først teltet op kl 2230.

Dag 5

Vi overnattede i Mårmastugan da både vejret og kroppen rådede os til det. Vi gav os selv noget godt at spise. Udsigten var begrænset "stugan", og pgr af det dårlige vejr blev vi indenfor. Vi sov temmeligt dårligt, dels fordi vi ikke var udamttede længere, men også fordi det trak ind og der var koldt selv i soveposerne.

Dag 6

Vi begav os afsted kl 1100, med højt humør da vejret igen var noget nær perfekt. Vi startede med en fin udsigt over Moarhmmaglaciáren, der lå næsten blottet for sne. Turen op ad bjerget viste sig at være noget af en udfordring, Vássacahka er 1725m. Vi kom op på 1500m før stien kom over på den anden side mellem to "pukler". Efter at have delt en plade chokolade, fortsatte vi ned af den forræderiske bjergmasse uden uheld, selvom vi sprang som bjerggeder, men 25-30 kg på ryggen. Pakis så vi for første gang da vi rundede den næste top som egentlig kun er en udløber af Vássacahka. Vássajauri hedder søen som egentlig er én stor, og én lille sø. Vi fortsatte op og rundt om Vàssanjuhnji som er 1512m højt. Vi gik dog ikke højere end 1240m. Nedstigningen var risikabel men forløb smertefrit. Inden vi nåede Vistasstugan paserede vi Vássaloamijàuri søen som ligger i 925 m højde. Den sidste del af turen gik gennem skov og krat. Vi tog en forkert sti men det kostede os kun 25-30 minutter og nogle ærgelser. Vi købte et par colaer hver og fik et bad, så vi rigtigt kunne slappe af. Stugeværten virkede flink og vi fik en snak om morgendagens tur. Vi skal nok vade imorgen da der mangler en bro, men turen til Kebnekaise er kortere hvis vi tager gennem kaskavagge. Idag blev den flotteste del plus at det var en myg fri dag pgr. af blæst.

Dag 7

Klokken var 1100 da vi gik mod kaskusvagge stugan. Vi Startede ud med et højt tempo og nåede den første bro en time tidligere end beregnet. Vejret blev dårligere, og regn og blæst prægede resten af dagen. Turenmod toppen blev lang og hård, men vi har ikke planlagt at den skal blive for lang. Det var en lang nedstigning til stuen men vi er kommer i god tid, så god tid at vi besluttede os for at forsætte til trafalstugan, men broen dertil var væk så vi må gå op langs floden for at finde et vadested... Det tog 3 timer før vi fandt et vadested. Turen var ekstra hård mest dels fordi vi allerede havde gået en dagsmarch, men terrænet var dræbende, det var det hårdeste hidtil, elendige stier, bratte lange stigninger, vi kom først frem kl 5 om morgenen. Vi smed os på nogle køjer og sov til kl 1200.

Dag 8, 9, 10

Vi spiste en smule og gik ud og så på de tre gletchere som kun lå omkring hundrede meter fra hinanden. Der var en sø forneden af gletcherne halvt dækket af is. Vi mødte en del gæster omkring stuen. Men vi havde ikke tid til at snakke vi måtte videre. Det tog os ikke længe at tilbage lægge de 8-9 kilometer der var til kebnekaise fjeldstation, vi inlogerede os første dag for at få et bad og komme til hægterne. Ialt mens vi var der købte vi to morgen og to aftensmåltider. Vi var der i 3½ dag, den dag vi kom + en hvile dag, den tredje dag besteg vi kebnekaise, en tur med mange udfordringer. F.eks gletcherne, klatring, hard stejl vandring på is og sne, og bjergmasse. Turen tog ni timer, men belønningen var stor, vi havde den bedste udsigt man kan ønske sig vejret var helt perfekt, guiderne sagde at den slags vejr på kebnekaise kun kom 2-3 gange om året, der var ingen vind der rørte sig. Vi fik alle en sund brun farve i ansigtet der for en gangs skyld ikke skyldtes møg. Vi fik skrevet os i bogen som ligger nær toppen, hvor man får en kode, som efter 3, 7 og 10 toppe udløser et vandremærke. Da vi kom ned fejrede vi det med en stak øl, vores mål var nået, nu skulle turen gå hjemad.

Dag 11

Turen hjem var i strålende vejr, en del varmere da vi var langt nede. Vi gik i det hårdeste tempo vi kunne, vi havde "gode ben". Jeg var rigtig godt gående, og lagde tempoet, vi gik til en lille færge overfart, for at være sikker på at kunne nå bussen og toget hjem. Vi kunne se civilisationen starte mens vi sejlede, større stier, en transport helikopter, og en rensdyrs burgerbar.... Den var urealistisk at se, vi forsatte uden at købe noget, det var squ for underligt. Da vi nåede frem til den sidste station, smed vi de kogende støvler købte en is, og skuede tilbage fra hvor vi kom, og erkendte at turen var slut.