|
Kom i form! Ja, så er det endelig ved at være tid at komme af sted! Jeg har ikke skrevet meget siden sidst, men har brugt urimelig meget tid på at komme i form. Jeg har længe villet tage af sted, men en anden drøm er at gennemføre en marathon og det kan man jo lige så godt kombinere med sin træning! Derfor har jeg sat mig det som et delmål at klare copenhagen marathon d. 26 maj - så nu må vi se hvordan det går. Planen er at gennemføre, ikke få en god tid. Så har jeg igennem arbejdet fået chancen for at træne i Form og Fittness (Tak "gamle" Trine, godt initiativ!). Så jeg skulle mene jeg har lidt mere at stå imod med, men er desværre blevet 5 kg tungere, hvilket ikke er godt for løbet - men godt for så meget andet. Det var også meningen jeg skulle have gået Nijmegen igen i år (skal lige overbevise mig selv om det ikke var held jeg kom igennem, he he) men kunne ikke stille med et helt hold, så det er droppet. Til gengæld kan det være jeg går dodentocht (100km på 24 timer) istedet, men det er sgu så forbandet langt... nå, en ting af gangen!
Rejsen bestilt
Den 10-20 juli går det løs! Jeg besluttede at prøve
SevenC's istedet for Topas, mest fordi de nærmest
garanterer at man vil nå toppen. Jeg er nu ikke bange for at jeg ikke klarer den, det er mere de
andre der skal med - tænk hvis der er så mange der bliver syge eller sådan noget og lederne bestemmer
at vi er nød til at tage ned igen?! Argh, jeg SKAL bare op på den top :)Der er jo ingen garantier med den slags, men med SevenC's tur har man flere dage på bjerget og vender sig derfor bedre til den tynde luft. Til gengæld går jeg glip af safarien og bade ferien, men det overlever jeg nok... det kan jo blive næste projekt? Det næste der skal ske er at jeg skal vaccineres, men jeg har lidt betænkeligheder pga marathon løbet. Dels fordi jeg får brug for alt den energi jeg kan få og dels fordi det er kendt at sådan et lang løb presser immunforsvaret helt i bund. Men det er jeg sikker på at rejseklinikken ved meget mere om end mig, så jeg vil snakke med dem om det.
Ruten
Nedenstående kort skulle vise ruten nogenlunde, jeg har jo af gode grunde ikke været der så bær over med mig
he he. De første 2 dage bruges til at komme derned og ind på
hotellet. Dag 3 er det af sted mod
Lemoshoruten hvor der bl.a. skulle være en interessant skov. Allerede her er vi højere end
jeg nogensinde har været, fantastisk!
Dag 4 går det videre mod Shira hut, på turen skulle man kunne se nogle dyr. Så......... hvor svært kan det være?! ha ha
Til næste gang
Jeg vil skrive lidt om hvad der kommer til at ske med forberedelsen af vaccine, Visa, penge og alle
de ting der skal klares.
|