Rumble in the jungle
Vi starter ud igen ved 0900 tiden hvor vi har spist og er i gang med at pakke vores ting til turen. Der er stadig ikke noget nyt om den mistede bagage, så de uheldige 3 må ud og shoppe.

Downtown shopping
I Moshi pakkes de sidste ting mens dem der mangler bagage spenderer 30$ på at leje noget crappy udstyr som ligner noget ingen gider have! Jeg tænker på at tilbyde de kan låne noget af mit, men jeg skal jo selv igennem så 'no hero stuff'.

De sidste ting som 'mormor trusser' osv købes og vi er endelig på vej. Jeg er ved at være lidt ivrig efter at komme afsted!!!!!!!! Det bliver ikke bedre af at vi skal køre i flere timer rundt om bjerget for at komme hen til den rigtige gate hvor vi skal registreres.

På det sidste stykke ser vi nogle aber i træerne! Weeee!!! dyyyyrrr!!! Alle løber ud som Japanske turister og tager billeder og peger og tér sig. Jeg griner lidt ved tanken da jeg kommer ind i bilen igen... men guiderne har vel prøvet det før :)

Benene kommer i gang
Endelig kommer vi ud af bussen og kommer afsted med vores lille daypack! Jeg er som en 10 årig knægt - det går for langsomt, men der er alligevel så meget man skal se på.
Efter ca. 3 timer kommer vi frem til lejeren hvor vi skal sove.

Big tree camp
Da Max har betalt for at sove alene på hele turen får jeg mit eget telt (lugter jeg så dårlig allerede? he he). Vi spiser og solen går hurtigt ned og det bliver SORT og KOLDT - det lærer man hurtigt.

Malika og Inge byder på Whisky i deres telt, Solvej og Kirsten kommer også lige forbi og drikker en eller to før vi alle går til ro. Troede jeg... efter ca. 1 time kan jeg høre nogle aber eller sådan noget hyle udenfor. I starten er det bare lidt irriterende, men da jeg efter alt den the og whisky SKAL ud og tisse er tanken om at gå ud til bæsterne ikke tillokkende. Men når man skal, så skal man og der sker ikke noget...

Næste dag...
Til Kilimanjaro forside