Hold da op en luksus!! Jeg har aldrig oplevet at få the i et telt og slet ikke mens jeg stadig ligger i min sovepose! Tænker på gutterne hjemme i kompagniet og griner ved tanken om hvad de ville sige til the i BSO'et. Jeg drikker min the og skriver lidt stikord til dagbogen, pakker de fleste ting og går ud til morgenmad. Igen helt fantastisk, der er mere eller mindre hvad hjertet begærer. Kun den mystiske vandede bæ-agtige grød er ikke noget hit hos mig - men ned kommer den alligevel - vi skal gå i 10 timer i dag siger Knud (guiden fra SevenCs).

Det begynder at blive rigtig varmt! Jeg kan ikke huske hvor længe vi går, men vi bliver ved med at komme over den ene kant efter den anden. Ved 1300 tiden holder vi hvil og spiser den lille madpakke vi har fået med, derefter videre igen. Nu er vi ved at være så højt oppe at man har en ret god udsigt.

Ved omkring 3000m syntes jeg at kunne mærke at der mangler lidt luft eller også er det bare rigtig varmt?!?? Om ikke andet så kommer vi til Shira 1 camp og de fleste er ved at være lidt trætte. Vores guides siger at vi nok skal gå i 2 timer mere herfra før vi er ved Shira 2 camp, det er okay med mig - vi kan nu se Kilimanjaro og landskabet her er helt utroligt. Max og Kirsten ser ret trætte ud lægger jeg mærke til. Især Max ser ikke frisk ud - han har et eller andet med maven.

Af en eller anden grund husker jeg denne nat som den koldeste og kunne ikke lade være med at tænke på hvor koldt der mon så ikke var på toppen! Fuck jeg bliver presset!

Det næste der sker er at jeg bliver vækket et skrig. Så en kort pause, så flere skrig!
"Pis pis pis! nu bliver vi angrebet af et eller andet møjdyr" tænker jeg.
Jeg kæmper for at komme ud af min sovepose, jeg kan ikke se en skid, lynlåsen driller. Jeg kommer ud af soveposen med overkroppen og roder efter mine bukser hvor jeg ved min kniv er, men jeg kan ikke finde dem. Skriget kom over fra Allan og Henriettes telt og jeg kan høre Allan råbe et eller andet mens Knud kommer løbende.

Jeg hører Allan forklare der er et eller andet der har trykket ham på ryggen og kradset på teltsiden mens kan sov. En guide kommer og sammen med Knud går de rundt om lejeren for at lede efter dyret, men finder ikke noget. Guiden siger det sikkert har været en ulv eller en vild hund som leder efter mad. Alle er lidt oppe og køre. Vi ligger og venter på at blive spist her i Afrika hvor det er mega koldt.... Hvad laver man dog her?! :) Jeg ligger alene i teltet og lytter længe, men bliver enig med mig selv om at dyrene er lige så bange og at jeg godt kan klare en ulv (yeah right *g*).

To timer senere hyler Henriette op igen, dyrene er tilbage! Denne gang kommer jeg ikke op af posen - det er koldere nu syntes jeg! argh! Der bliver roligt igen og jeg sover...

Næste dag... Til Kilimanjaro forside