|
Barranco hut
Turen i dag byder på afklimatisering. Jeg syntes allerede jeg trækker vejret anstrengt efter de første
5 skridt, men efter nogle minutter er vejrtrækningen normal igen. Ingen problemer med højdesyge.Vi går stille og roligt frem og landskabet ændrer sig til et øde ørkenagtig landskab med lava sten overalt og udsigten er helt fantastisk! Af alle dage er i dag og i morgen de bedste dage for mig, her er så storslået man kunne tude efter min mening. Jeg går sammen med Malika det meste af turen og nyder livet i fulde drag. Da vi er lidt over halvvejs nærmer vi os Lava tower som jeg gerne vil se, men da vi kommer længere frem og vi skal beslutte os kan vi se at tiden er knap hvis vi skal være hjemme inden der bliver mørkt. Så desværre, no lava tower. Damnit! Men et kik på Max siger det hele, "jeg skal bare hen til lejeren - og det kan kun gå for langsomt".
Trætheden melder sig
Det går stadig op af og vi bliver delt i to grupper, hvor jeg ender i den foran for at hjælpe Solvej.
Da vi er kommet op til det højeste punkt på ruten begynder jeg at få hovedpine, men den er ikke så slem
og så længe jeg hjælper Solvej så tænker jeg på noget andet.
Det går stejlt ned af nu og vi falder hurtig i højden men hovedet dunker stadig. På et tidspunkt kommer
vi til et sted hvor der vokser nogle kaktus-agtige kæmpeplanter og da der kommer en sky ind over bjerget
bliver det hele forvandet til noget fra en drøm. Tågen, landskabet og planterne får det hele til at virke
som en anden planet.
Jeg kan ikke rigtig huske aftenen, men mon ikke jeg sad over hos tøserne og fortalte røverhistorier igen? Har sikkert sovet som en sten, fik jo ikke sovet så meget pga nattebesøget i går.
|